Reindrift
Her kan du lese om:
Krav til utøvelsen av reindrift
Nyheter om reindrift | Ođđasat
Reindriftsretten hviler ikke alene på reindriftsloven, men også på alders tidsbruk. Det innebærer at reindriften er ekspropriasjonsrettslig beskyttet på samme måte som grunneierretten.
Reindriften innenfor det samiske reindriftsområdet er forbeholdt personer av samisk ætt. Reindriftsloven beskriver nærmere hva som ligger i reindriftas rettigheter og plikter.
Boazodoallorievtti vuođđun ii leat dušše boazodoalloláhka, muhto maiddái geavaheapmi dološ áiggi rájes. Dat mearkkaša ahte boazodoallu lea bággolotnunrievttálaččat suodjaluvvon seamma láhkai go eananeaiggátriekti maid.
Boazodoallu lea sámi boazodoalloguovllu siskkobealde várrejuvvon olbmuide, geat leat sámi sogas. Boazodoalloláhka bagadallá dárkileappot maid boazodoalu vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat sisdollet.
Reindriftas rettigheter
Retten til å drive med reindrift omfatter flere typer rettigheter. De er beskrevet nærmere i reindriftsloven.
Beiterett § 19: Rett til å la reinen beite i fjell og utmark.
Rett til husvære § 21: Rett til å føre opp nødvendige gjeterhytter, gammer og buer i utmark. Reindriftsstyret må godkjenne at reineier setter opp gjeterhytte. Grunneier og andre interessesenter skal bli hørt i saksbehandlingen.
Rett til flyttleier § 22: Rett til fritt og uhindret å flytte med reinen langs reindriftas flyttleier. Det er i utgangspunktet forbudt å gjennomføre tiltak som hindrer bruk av flyttleier. En flyttlei kan gå over områder som gjennom årene er omgjort til innmark. Reindrifta vil da fortsatt ha rett til å flytte over dette området.
Rett til motorferdsel § 23: Rett til å bruke nødvendige motoriserte fremkomst- og transportmidler. I motorferdselloven er det unntak fra det generelle forbudet mot motorferdsel for nødvendig person- og godstransport i reindriftsnæringa.
Rett til gjerder og anlegg § 24: Rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder, slakteanlegg, broer og andre anlegg som er nødvendige for reindrifta. Landbruks- og matdepartementet må godkjenne anlegg som skal stå ut over en sesong. Grunneiere og andre interessenter skal bli hørt i saksbehandlingen. Midlertidige anlegg kan settes opp uten søknad. De skal plasseres slik at de ikke er unødvendig skjemmende. De skal heller ikke være til vesentlig skade eller ulempe for andre.
Rett til brensel og trevirke § 25: Rett til å ta ut nødvendig trevirke (lauvtrær, einer og tørre bartrær) til brensel, gammer, teltstenger, enkle redskaper, o.l. Private skogeiere kan kreve betaling for friske lauvtrær.
Rett til jakt, fangst og fiske § 26: Denne retten gjelder på statsgrunn og har samme vilkår som for innenbygdsboende.
Bortsett fra retten til jakt, fangst og fiske, gjelder rettighetene både på statsgrunn og på privat grunn.
Boazodoalus leat dát vuoigatvuođat
Boazodoallovuoigatvuohta sisdoallá máŋgga lágan vuoigatvuođaid. Vuoigatvuođat leat čilgejuvvon dárkileappot boazodoallolágas.
Guohtunvuoigatvuohta § 19: Vuoigatvuohta guođohit bohccuid váriin ja mehciin.
Vuoigatvuohta visttiide, áittiide jna. § 21: Vuoigatvuohta mehciin cegget guođohanbarttaid, gođiid ja buvrriid. Boazodoallostivra ferte dohkkehit ahte badjeolmmoš cegge guođohanbartta. Eananeaiggát ja eará berošteaddjit galget gullojuvvot áššegieđahallamis.
Vuoigatvuohta johtingeainnuide § 22: Vuoigatvuohta friddja ja hehttekeahttá vuodjelit ja sirdit bohccuid boazodoalu johtingeainnuid mielde. Vuođđodilis lea gielddus čađahit doaibmabijuid, mat hehttejit boazodoalu geavaheames johtingeainnuid. Johtingeaidnu sáhttá mannat guovlluid badjel mat jagiid čađa leat earáhuhttojuvvon bealdun. Boazodoalus lea dalle ain vuoigatvuohta johtit dan guovllus.
Mohtorjohtolatvuoigatvuohta § 23: Vuoigatvuohta geavahit dárbbašlaš mohtorfievrruid ja mohtorfievrridangaskaomiid. Mohtorjohtolatlágas spiehkastuvvo mohtorjohtolaga oppalaš gildosis boazodoalu dárbbašlaš persovdna- ja mohtorjohtolaga dihtii.
Vuoigatvuohta áiddiide ja eará rusttegiidda § 24: Vuoigatvuohta cegget gárddiid ja áiddiid, njuovvanrusttegiid, šalddiid ja eará rusttegiid, maid boazodoalus dárbbašit. Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta ferte dohkkehit rusttegiid, mat galget čuožžut guhkit go ovtta áigodaga. Eananeaiggádat ja eará berošteaddjit galget gullojuvvot áššegieđahallamis. Gaskaboddasaš rusttegat sáhttet ceggejuvvot almmá ohcamuša haga. Dat galget biddjojuvvot nu ahte eai bilit dárbbašmeahttumit. Dat eai oaččo leat mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan earáide.
Vuoigatvuohta boaldámuššii ja muoraide § 25: Vuoigatvuohta váldit dárbbašlaš muoraid (lastamuoraid, gaskasiid, sorvviid jna.) boaldámuššan, goahtemuorran/lávvomuorran, smávit atnubiergasiid ávnnasin, j.s. Priváhta vuovdeeaiggádat sáhttet gáibidit mávssu varas lastamuoraid ovddas.
Bivdin- ja guolástanvuoigatvuohta § 26: Dát vuoigatvuohta gusto stáhtaeatnamis ja Finnmárkkuopmodagas, ja das leat seamma eavttut go báikegottiid ássiin.
Earret bivdin- ja guolástanvuoigatvuođa, gustojit vuoigatvuođat sihke stáhtaeatnamiin ja priváhta eatnamiin.
Krav til utøvelsen av reindrift
Reineiere plikter å drive reindrift etter reglene i reindriftsloven og reinbeitedistriktets interne bruksregler.
Hensyn ved barmarkskjøring § 23: Reineier plikter å begrense bruk av terrenggående kjøretøy på barmark og så langt mulig bruke faste traseer. Les mer om barmarkskjøring her.
Plassering av reindriftsanlegg § 24: Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller andre med rettmessige interesser.
Holde reinen under tilsyn § 28: Reineier skal holde reinen under tilsyn for å forhindre mulig skade, at den kommer utenfor lovlig beiteområde eller blandes med annen rein.
Forholdet til andre som driver reindrift §§ 29 – 31: Reindriftsloven har regler om hvordan andre skal få innsyn i en reinflokk, hvordan fremmed rein skal behandles og hvordan sammenblandet rein skal skilles.
Erstatning av skade som reinen gjør §§ 67 - 70: Reineier har plikt til å erstatte skader som reinen forårsaker. Vilkår og framgangsmåte er omtalt nærmere i lovteksten.
Gáibádusat boazodoalu doaimmaheapmái
Boazoeaiggádiin lea geatnegasvuohta doaimmahit boazodoalu boazodoallolága njuolggadusaid mielde ja orohaga siskkáldas doaibmanjuolggadusaid mielde.
Fuolalašvuohta bievlan vuojidettiin § 23: Boazoeaiggádiin lea geatnegasvuohta ráddjet meahccefievrruid geavaheami bievlaeatnamis, ja sii galget daiguin nu guhkás go vejolaš vuodjit dihkkáduvvon geinnodagaid mielde. Loga eambbo bievlavuodjimis dáppe.
Boazodoallorusttegiid sajusteapmi § 24: Áiddit ja eará rusttegat eai galgga biddjojuvvot nu ahte bilidit dárbbašmeahttumit dahje leat mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan eananeaiggádii dahje eará vuoigatvuođalaččaid beroštumiide.
Bohccot galget gehččojuvvot § 28: Boazoeaiggát galgá atnit bohccuid geahču vuolde nu ahte buoremus lági mielde hehttejit daid dahkamis vahága, mannamis lobálaš guohtunguovllu olggobeallái dahje mastamis earáid ealuide.
Gaskavuohta earáide geat doaimmahit boazodoalu §§ 29 – 31: Boazodoallolágas leat njuolggadusat das mo earát galget beassat geahčadit ealu, mo vierrobohccuid galgá gieđahallat ja mo mastan bohccuid galgá sierra rátkit.
Buhtadas vahága ovddas maid bohccot dahket §§ 67 - 70: Boazoeaiggádis lea geatnegasvuohta buhtadit vahágiid maid boazu dagaha. Eavttut ja bargovuohki lea čilgejuvvon dárkileappot láhkateavsttas.
Veiledere for reindrifta
Veileder om tilleggsfôring av rein (samisk) | Veileder om tilleggsfôring av rein (norsk). Veilederen er utarbeidet på bakgrunn av erfaringsbasert kunnskap, supplert med kunnskap fra forskning på reinens fordøyelse og evne til å utnytte ulike typer tilleggsfôr. Les mer på nett hos Norsk institutt for bioøkonomi.
Bagadallamat boazodoalu várás
Bagadallangihpa bohccuid lassifuođardeamis (sámegillii) | Veileder om tilleggsfôring av rein (dárogillii). Bagadallangihpa lea ráhkaduvvon vásáhusaid ja máhtu vuođul, mii lea dievasmahttojuvvon dutkandieđuiguin bohcco suolbmudeami birra ja man muddui boazu nagoda ávkkástallat iešguđet lágan lassifuođđariid. Loga eambbo Norgga bioekonomiija instituhta neahttasiiddus.
Reindrift og andre interesser
Reindriftsloven fastsetter også forpliktelser som andre parter har overfor reindrifta.
Sikring av reindriftsarealene § 1 (formålsparagrafen): Både grunneiere, andre rettighetshavere og myndighetene har et ansvar for å sikre reindriftsarealene som reindriftas viktigste ressursgrunnlag.
Unngå tiltak som er til skade/ulempe for reindrifta § 63: Grunneier eller andre som har bruksrett (for eksempel et sameie) må ikke utnytte eiendom på en slik måte at det er til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøvelsen. Reinbeitedistriktet skal varsles før det iverksettes tiltak som kan bli til vesentlig skade eller ulempe for reindriftsutøvelsen. Varsel må sendes minst tre uker før tiltaket er tenkt iverksatt.
Vise hensyn og opptre med varsomhet § 65: Alle som ferdes i område hvor det beiter rein, plikter å vise hensyn og opptre med varsomhet. Reinen må ikke uroes eller skremmes unødig. Det skal vises særlig hensyn i reinens brunsttid og kalving, og når det foregår arbeid med reinen.
Reinbeitedistriktet er part i, og har rett til å uttale seg, i saker som berører reindrifta i distriktet. Det betyr at distriktet skal behandles som part og få tilsendt varslinger, høringer, utredninger, planer og liknende.
Boazodoallu ja eará beroštumit
Boazodoalloláhka mearrida maiddái geatnegasvuođaid, mat eará áššeoasálaččain leat boazodoalu guovdu.
Boazodoalloareálaid sihkkarastin § 1 (ulbmilparagráfa): Sihke eananeaiggádiin, eará vuoigatvuođalaččain ja eiseválddiin lea ovddasvástádus sihkkarastit boazodoalloareálaid boazodoalu deaŧalaččamus valljodatvuođusin.
Garvve doaibmabijuid mat vahágahttet/hehttejit boazodoalu § 63: Eananeaiggát dahje earát geain leat geavahanvuoigatvuohta (ovdamearkan searveopmodat) eai galgga ávkkástallat opmodagas dakkár vugiin ahte vahágahttet dahje hehttejit boazodoalu. Orohahkii galgá dieđihit ovdalgo álggaha doaibmabijuid, mat sáhttet leat mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui. Dieđáhus galgá sáddejuvvot uhcimustá golbma vahku ovdalgo lea jurddašan álggahit doaibmabiju.
Vuhtiiváldin ja várrogasvuohta § 65: Juohkehaččas gii johtala guovlluin gos bohccot guhtot, lea geatnegasvuohta váldit daid vuhtii ja johtit várrogasvuođain. Bohccot eai galgga dárbbašmeahttumit ráfehuhttojuvvot ja gavdnjejuvvot. Earenoamáš fuolalaš galgá leat ragatáigge ja guottetáigge, ja boazobargguid áigge.
Orohat lea áššeoasálaš ja orohagas lea vuoigatvuohta addit cealkámuša áššiin, mat gusket orohaga boazodollui. Dat mearkkaša ahte orohaga galgá atnit áššeoasálažžan, ja orohahkii galget sáddet dieđáhusaid, gulaskuddamiid, čielggademiid, plánaid ja sullasačča.
Rein på innmark
I praksis kan det være vanskelig å hindre at rein trekker inn på innmark. Reinen beiter ofte på arealene i nærheten. Innmarka er i liten grad beskyttet av gjerder som skjermer mot beitende rein. Ofte må reineieren dra omkring i et større område og jage rein bort fra innmark.
Dette skjer spesielt på våren når jordene grønnes. Samtidig kan det være full vinter i fjellet. Etter hvert som snøen trekker seg tilbake og varmen stiger utøver våren, vil reinen naturlig trekke oppover i høyden og bort fra dyrket mark.
I de aller fleste tilfeller løser dette seg uten større skader. Dersom reinen forårsaker skader av betydning, kan det kreves erstatning fra reineier/reinbeitedistrikt. Dette framgår av reindriftslovens § 67. Dersom det ikke oppnås enighet om erstatning, kan det kreves at denne fastsettes ved skjønn av jordskifteretten, etter reindriftslovens § 70.
Den mest effektive sikring mot å få reinen på innmark, er gjerder som holder dem uten for. Berørte parter kan søke om støtte til slike gjerder gjennom ordningen med tilskudd til konfliktforebyggende tiltak. Det er samtidig viktig å være oppmerksom på at det ikke kan settes opp gjerder som stenger reinen ute fra områder hvor reindrifta har beiterett.
Dersom rein kommer inn på innmark og grunneier ønsker den fjernet, bør grunneier ta kontakt med aktuell reineier eller reinbeitedistrikt. Det bør også opplyses om det er fare for at reinen vil forårsake skade av betydning.
Dersom det ikke er kjent hvilket distrikt reinen tilhører, kan reindriftsavdelingen hos Statsforvalteren i Troms og Finnmark kontaktes. Vi kan finne ut hvilket distrikt reinen tilhører og oppgi kontaktinformasjon. Om det etter forsøk ikke oppnås kontakt med reineier/reinbeitedistrikt, kan vi formidle melding til rette vedkommende.
Bohccot bealdduin
Geavatlaš dilis sáhttá leat váttis caggat bohccuid, mat bahkkejit bealdduide. Bohccot guhtot dávjá eatnamiin, mat leat bealdduid lahka. Bealdduin leat hárve áiddit mat cakkašedje bohccuid beassamis beldui. Dávjá šaddá boazoeaiggát johtit viidát guovlluin ja vuojehit bohccuid bealdduin eret.
Dat dáhpáhuvvá earenoamážit giđđat, go bealddut runiidit. Seammás sáhttet badjosat ja várit leat olles dálvvis. Dađistaga go muohta suddá ja giđđa liehmuda, de johtá boazu badjelii ja gilvvabealdduin eret.
Eanas dáhpáhusain dákkár áššit čoavdásit almmá stuorát vahágiid haga. Juos bohccot dagahit mearkkašahtti vahágiid, de sáhttá gáibiduvvot buhtadas boazoeaiggádis/orohagas. Dat boahtá ovdan boazodoallolága § 67:s. Juos ii ollašuva ovttamielatvuohta buhtadasa hárrái, de sáhttá gáibiduvvot ahte eananjuohkoriekti mearrida dan árvvoštusa bokte, boazodoallolága § 70 vuođul.
Doaibmileamos vuohki caggat bohccuid beassamis bealdduide, leat áiddit mat cagget daid olggobeallái. Guoskevaš áššeoasálaččat sáhttet ohcat doarjaga dakkár áiddiide riidoeastadeaddji doaibmabijuid ortnega bokte. Seammás lea deaŧalaš diehtit ahte ii oaččo cegget áiddid mat cagget bohccuid beassamis guovlluide, main boazodoalus lea guohtunvuoigatvuohta.
Juos bohccot bohtet bealdduide ja eananeaiggát háliida daid vuodjeluvvot eret, de berre eananeaiggát váldit oktavuođa bohccuid eaiggádiin dahje orohagain. Berre maid dieđihit leago várra ahte bohccot sáhttet dagahit mearkkašahtti vahága.
Juos ii dieđe guđe orohahkii bohccot gullet, de sáhttá váldit oktavuođa Romssa ja Finnmárkku fylkkamánni boazodoalloossodagain. Mii sáhttit gávnnahit guđe orohahkii bohccot gullet ja addit oktavuođadieđuid. Juos ii gávnna boazoeaiggáda/orohaga ságaide maŋŋil go lea geahččalan, de sáhttit mii gaskkustit dieđáhusa rivttes guoskevažžii.
Nyheter om reindrift | Ođđasat
Vanskelige beiteforhold for rein
På grunn av snøforholdene, er det vanskelige beiteforhold for reinen i store deler av Troms og Finnmark.
Publisert 01.11.2019
Ekstraordinært tilskudd til kriseberedskap
Statsforvalteren har innvilget reinbeitedistrikt 19 Sállan/Sørøy et ekstraordinært tilskudd til kriseberedskap for å fremme dyrevelferd og forhindre mulige store tap på Sørøya.
Publisert 02.04.2019
Reinsdyra trenger ro under flytting og kalving
På våren flyttes reinsdyr som er sårbare for forstyrrelser etter en lang vinter. Vi ber alle som ferdes i områder med reinsdyr om å ta særlig hensyn i alle beiteområder i Troms og Finnmark.
Kontaktpersonar
-
Torhild Gjølme
Tlf: 78 95 05 94 / 96 23 70 79
Kontaktinformasjon til reinbeitedistrikt og samebyer
Reindriftskart | Boazodoallokárttat
Reindriftslovgivningen | Boazodoallolágat
Konsultasjonsplikt som sikrar samiske interesser
Kommunar og fylkeskommunar har konsultasjonsplikt i saker som gjeld samiske interesser. Målet med konsultasjonar er å sikre at samiske interesser som saka vedkjem, kjem tidleg inn i prosessane og at dei har høve til å påverke avgjerdene. Gode konsultasjonar bidreg til å førebyggje konfliktar, klager og rettsprosessar. Dersom det ikkje blir konsultert i ei sak som har direkte betydning for samiske interesser, kan det føre til at vedtaket er ugyldig. Kommunal- og distriktsdepartementet har laga ein rettleiar som kan vere eit nyttig hjelpemiddel for kommunar og fylkeskommunar.